Pølsekroens historie (isprængt (med vanlig ubeskedenhed) noget om Pølsekroens Venner’s historie)

Pølsekroen bliver grundlagt på Bakken i 1928 af en vis Georg Holme, der på det tidspunkt har nogle år bag sig på Bakken med diverse forretninger, men nok om det:
I 1928 består kroen kun af det lille firkantede lokale allerøverst i kroen, altså før kla- veret og den navnkundige ”Sandkasse” bliver til. Et glas øl koster 35 øre og en half and half koster 40 øre (hold da ferie – tænk hvis det var i dag).
Nå men der er jo ikke plads til megen tant fjas på disse få kvadratmeter, så ret hurtigt finder Hr. Holme ud af at udvide kroen. Der opstår nye dellokaler og i 1941 er kroen udbygget, som den kommer til at se ud de næste mange år. Lokalerne har for øvrigt navne, hvad sikkert ikke mange ved: Kroen, Bondestuen, Kahytten, Heidelberg og Pejsestuen.

Den første Pianist hedder Poul Rosenberg og han spiller i kroen en hel del år. Der skal efter sigende også en gang have siddet en harpespiller, men det kan ikke helt bekræftes – de som kunne fortælle om det spiller sikkert nu alle sammen på harpe selv!
Det bliver en tradition for mange, at når man har været i Ulvedalene og set friluftteater-forestillingen, går man i kroen og indtager en genstand og kroen får en stor mængde stamgæster.
Selve kroens indretning er jo temmelig håbløs, hvilket netop gør den eksotisk og tillokkende. Vi husker vist alle sammen de store aftener hvor menneskeflok efter menneskeflok kom ind i kroen, banede sig vej gennem den ca. 1 meter brede passage ved klaveret, gik ned i den anden ende, kom tilbage efter at have konstateret, at der ikke var plads nogen steder og gik igen. Denne strøm var uendelig, men det generede ikke stamgæsterne der nød de ukonfortable skamler og bænke i bredfuldt mål.
For stemningen i kroen var altid beyond description, som engelskmændene kunne have udtrykt det, og kroens dejlige tjenere Håkon, John, Hardy, Henning og Jan sørgende for at gæsternes behov for friskskænket fadøl og små Boonekampf blev tilfredstillet – løbende.
Efter Poul Rosenberg kom en pianist ved navn Robert Hültz, men i 1958 kom Asker Ryg (Jensen) til roret og skulle sidde der og skabe atmosfære, og hvilken atmos-fære, i 19 år.

Georg Holme holdt fast ved bevillingen og ejerskabet indtil 1956, hvor han overdrog det til H. Brandt Larsen – ikke noget helt tilfælde for samme Brandt Larsen var gift med Ilse, datter af Georg Holme.
De 19 år med Asker Ryg gjorde Pølsekroen til et hit. Man kunne den gang godt gå en tur i øsende regnvejr på Bakken, hvor alle forretningerne var stort set tomme, men i kroen var der altid liv og glade dage! De første år med Asker stod Håkon for al servering ovenfor trappen efter klaveret og John havde resten. Hen ad vejen blev John afløst af Henning og Hardy, som begge faldt rigtig godt til i kroen. En mindre periode serverede Jan, som var en ung og ret godt udseende herre, og han trak godt med yngre, kvindeligt publikum til kroen, hvilket de mandlige gæster, så vidt huskes, ikke opponerede mod!
Det blev efterhånden sådan, at vi næsten havde faste pladser omkring klaveret på de hyggelige aftener; mennesket er jo et vanedyr. Vitus sad altid på stolen efter klaveret set fra indgangen og deres ærbødige dvælede normalt på bænk nr. 2 fra klaveret mod indgangen (det kan ses på det billede der stadig hænger til venstre for scenen).

Én af de mange faste gæster hed Svend Erik Esbensen, Ingeniør HD, hvis vi skal have titlerne med. Han var en glimrende pianist og satte sig ind i mange af Askers viser og potpourier. I 1975 begyndte han at holde arrangementer i sin gildekælder i huset i Rungsted. Gildekælderen var indrettet til fest efter alle kunstens regler med røde skamler a la Pølsekroen, bar, klaver og alt til faget henhørende. Qua sin Asker-musik-viden begyndte ”Esben” at kalde sig ”Troldmandens lærling”, og det skulle vise sig at blive til stor nytte for de mange Pølsekro-fans.
Asker bebudede nemlig, til alles sorg, sin tilbagetræden med udgangen af sæsonen 1976. Håkan havde desværre vinteren før lukket sine øjne for sidste gang, og ham savnede gæsterne meget. Med sæsonen 1976 som start havde familien Stefansen købt kroen og sat en svigersøn, Poul Lannik på jobbet som vært i kroen. Han var der imidlertid kun et kortere åremål, og kroen skiftede ejer/forpagter nogle gange over de følgende år, uden at nogen af værterne ”bed sig fast”. Omkring 1980 overtog en gruppe på 3 kroen, og én af dem blev i ganske mange år nemlig Wagn Sjøbeck.
Han ændrede imidlertid musik-formen til guitar og sang med Flemming Arleth, som godt nok var underholdende og dygtig, men måske ikke lige de traditionelle Pølsekro-gæsters stil, så forholdet fra de gamle gæster til kroen ebbede langsomt ud.
I disse år blev kroen udvidet. ”Sandkassen” forsvandt og der opstod et stort lokale nedenfor trappen, hvor ”Sandkassen” havde været. Det tog i nogen grad lidt af charmen fra den gamle kro, men udvikling kan ikke altid stoppes!
Imidlertid tog Esben initiativet til oprettelse af en forening, der ved den stiftende generalforsamling i Rungsted i 1976 fik navnet ”Pølsekroens Venner”. Med gustent overlæg udnævntes Asker Ryg straks til æresmedlem, og vi holdt fast ved ham, så længe han kunne og ville spille. Foreningen holdt adskillige nostalgiske aftener i kroen og om vinteren i Esbens og hans søde kone Vibekes kælder, hos Peter Liep og i restaurant ”Apoteket” i Hellerup, hvor værten, Hans Christian Kopp, også var tidligere Pølsekro-stamgæst. En sommer spillede Asker i Malmø-kroen, hvor vi også blev trofaste gæster! Vi deltog bl.a. også i Asker og Magdas sølvbryllup – det var for øvrigt Askers andet sølvbryllup, idet han først havde giftet sig med Magda efter hans første kones død!
Vi holdt også, med stor succes i 1980 Askers 75-års fødselsdag på Ordrup Sognegård, hvor det ikke skortede på musik, sang og den for danskere så vigtige bægerklang!
Om sommeren holdt vi altid i skovtur, der normalt startede i Ulvedalene og endte i højt humør i den gamle kro.

Eet år havde vi skovturs-frokost i rastaurant ”Kildeøen”, hvor nogle deltagere fra cykelløbet ”Sjælsø rundt” ankom, bl. a. en flok fra tøjfirmaet ”Brødrene Andersen”, som var iklædt elegante jakkesæt, som de herren hjælpe os også havde cyklet rundt i.
Asker digtede på stedet teksten til ”Andersen er min bedste ven” om, så det i stedet handlede om Bdr. Andersen, hvilket d’herrer morede sig meget over!
Desværre blev Asker mere og mere svag og var ikke i sine sidste år så aktiv. Vi besøgte ham dog og var bl. a. til hans 80-års fødselsdag, men i 1987 forlod han os desværre for godt.
Foreningen kørte videre med Esben som pianist, men desværre døde Esben i 1990, og nu var foreningen uden pianist, hvilket uvægerligt måtte føre til en vis stilstand i foreningen, indtil …

Nogle observante Pølse-fanatikere fandt en læge, kunstmaler og pianist ved navn Christian Lunn (”Krille”!), som underholdt i ”Skindbuksen” ved Kgs. Nytorv, og dér begyndte foreningens medlemmer at mødes under festlige former!
Og så er vi vist ved at have nået dagens situation. Krille spiller nu i Kælder 12 i Dr. Tværgade (nr. 12, hø, hø). Og foreningen holder, udover besøgene i Kælder 12, nostalgiske aftener i Pølsekroen på Bakken.
Disse var ordene. Vi ses i Kælder 12 eller 2 gange hver sommer i Pølsekroen.

Hans Hjerrild, Initiativudvalget